Angst

Angst kan opleves på mange måder. Man kan få et angstanfald, som nok er det flest mennesker forbinder med angst. Her hyperventilerer man, får hjertebanken, det prikker i hele kroppen, man sveder og det føles måske som om man skal dø og måske besvimer man.

Man kan være bange for specifikke ting, hvor man ikke som sådan får et anfald, men måske undgår man edderkopper, elevatorer, andre mennesker, at holde tale osv. Hvis man udsætter sig selv for situationen man er bange for, vil man måske få hjertebanken og begynde at svede. Derfor kan man mange gange udvikle en adfærd hvor man undgår situationerne der er ubehagelige. Årsagen til specifik angst for noget kan være mange. Det kan være en enkelt eller flere oplevelser der udvikler angsten.

Langvarigt stress kan også udvikle angst, da nervesystemet gennem lang tid har været i alarmberedskab. Til sidst tror krop og sind at der er fare på færde alle vegne og man kan opleve angstanfald eller bliver overdrevent bekymret.

Men angst kan have en meget mere skjult årsag, som er bundet op på andre følelser. Måske har det været “forbudt” at udtrykke bestemte følelser i sin barndom. Det kan være vrede, glæde eller sorg. Og hvis man i sin barndom gentagne gange har oplevet at en følelse er forkert, vil man begynde at undgå at have følelsen og undertrykke den. Men følelser har sit eget liv og kan ikke undertrykkes, men kun skjules bag en undgåelsesadfærd. Og hvis du undgår en følelse længe nok, vil den forsøge at komme til udtryk på anden måde gennem kropslige fornemmelser. Så hvis du feks undertrykker din vrede vil du måske i stedet for vreden opleve trykken for ørerne, træthed eller blive ked af det eller dit blodtryk vil stige fordi “dampen” ikke bliver lukket ud. Man opdager måske ikke at det er angst man føler fordi man ikke får “rigtige” angstanfald. Og omvendt, hvis man godt kan mærke det er angst man har, vil man måske have svært ved at finde årsagen fordi den er bundet op på en anden følelse.

Angst kan have mange konsekvenser. Hvis man er angst for specifikke ting eller situationer vil man undgå disse. Feks vil man lade være med at holde taler, flyve, tage elevatoren. Mange mennesker lever et helt liv i frygt og angst for specifikke ting uden at gøre noget ved det. Og så længe det ikke er invaliderende for ens handlefrihed kan det også være helt ok.

Men hvis angsten er dybtliggende og måske bundet op på andre følelser (som beskrevet under “årsager”), kan den bliver mere eller mindre invaliderende for ens liv. Og så er det vigtigt at få lokaliseret og behandlet angsten og årsagen hertil.

Som nævnt er der ofte mange ting involveret når man har angst. Og det er en lang og spændende process at blive angstfri, hvor du får mulighed for at lære dig selv at kende. Det er svært at komme af med sin angst alene og vil ofte kræve et samarbejde med læge og en terapeut.
Jeg kender til angst fra mig selv og i min familie og har arbejdet en del med det. Jeg er derfor klædt godt på til at tage snakken med dig og hjælpe med at finde en løsning der passer dig, så du kan blive angstfri.
Nervesystemet er på overarbejde når man har angst og ved at afspænde det kan det slappe af og angsten vil blive mindre. Jeg løsner muskel- og bindvævsspændinger og retter på skævheder, så din krop kan få lov at slappe af.
Stillepunkt er en teknik, hvor jeg påvirker dit nervesystem direkte og får din krop til at falde til ro. Det vil føles som at falde ned i madrassen og man døser hen. Kroppen er i dyb afslapning og får nu mulighed for at regenerere og løsne op.
Behandlingen kan give en følelse af at kunne overkomme mere, så du vil få flere kræfter til at klare hverdagen og til få taget fat på den ændring du skal lave for at kvitte din angst.

Jeg oplever flere klienter der har udtrykt at deres angst er blevet mindre efter behandling af deres krop. Du kan læse en klienthistorie om dette her.

Symptomer

Følgevirkninger af stress
Angst
Nakkeproblemer og smerter i hovedet
Lænde- og rygproblemer
Smerter i skuldrer, arme og ben