Familie fik hjælp til udredning og forståelse af deres søns udfordringer.

“Jeg kom til Trine Suppli fordi min søn Jonas på 8 år trivedes rigtig dårligt i skolen og havde ondt i kroppen. Han var desuden opereret for et forkortet tungebånd, som havde givet mange spændinger. 

Mødet med Trine Suppli blev starten på at forstå min søns flere og dybere problematikker med indlæringsvanskeligheder, neurodivergens og kropslige symptomer, hvor lagene langsomt blev skrællet af og gav mening. 

Trine Suppli blev en uvurderlig sparringspartner i den proces, særligt med rådgivning i hvordan udredningsforløb er (for mig helt ukendt). Hvordan PPR, skole, kommune, og rådgivning på handicapområdet er skruet sammen og hvad der er dine rettigheder og muligheder. 

Idag er Jonas startet i et fantastisk specialtilbud. Han er gået fra skolevægring til superglad. Vi får nu al den hjælp vi skal have skræddersyet til hans behov. Jeg er overbevist om, at vi sidder her idag takket være Trine Suppli’s kompetente indsigt på området og omsorgsfulde væsen. Stor anbefaling herfra!!”

– Mette

Skriv en kommentar