Symptomer
Det kan være en meget lang process at finde ud af, om de udfordringer man mærker hos sit barn hører ind under en diagnose, eller “bare” er almindelig stress belastning. Hvis ens barn har tydelige tegn på enten autisme eller ADHD/ADD så det falder lige øjnene, er det bare med at komme i gang med udredningen, så man kan få den rigtige hjælp og støtte til barnet og familien. Men hvis barnets neurodivergente sammensætning er mere utydelig, kan der gå lang tid før man opdager at der er udfordringer. En del børn finder strategier og maskeringer der slører deres udfordringer, og det kan også gå et stykke tid. Men som regel bliver maskeringen og strategierne for stor en belastning for barnet eller den unge og det kan begynde at udvikle andre symptomer på mistrivsel. Det er ikke ukendt at mange er blevet fejldiagnostiseret med angst, depression, OCD, Borderline eller spiseforstyrelser, hvor det faktisk er den neurodivergente hjerne der bliver så stresset, at disse symptomer viser sig. Jeg selv har erfaring med at have haft både depressioner og angst før jeg fik min diagnose, og det er tydligt for mig, at det “blot” var symptomer på min uopdagede ADD/autistiske træk. Det er vigtigt for mig at sige at min holdning til Neurodivergens er, at vi er helt normale mennesker i en verden der i den moderne tid vi lever i, bare ikke passer til os, og vi “bonger” derfor ud i stor stil og bliver “tydelige” fordi udfordringerne i verden er for store. Men uden os, ville vi ikke have have de vilde hjerner og personligheder som H.C. Andersen, Einstein, Elon Musk, Mozart, Darwin, Picasso, Dahli, Van Gogh, Spielberg, Tom Criuse, Anthony Hopkins og mange mange flere.
Autisme
Autismespektrumforstyrrelse dækker over en bred vifte af tilstande, f.eks. Infantil Autisme, Atypisk autisme og Aspergersyndrom. Og alt efter hvilken type af autisme barnet har, vil det have mere eller mindre tydelige symptomer.
Infantil autisme kan ofte ses før 3 års alderen pga forsinket sprogudvikling og anderledes social færdigheder, der gør interaktionen med andre sværere.
Atypisk autisme og Asperger syndrom opdages ofte først senere, da de udvikles på det sproglige som andre børn, og måske kan indgå i mindre sociale relationer. (Kilde: Sundhed.dk.) Det man kan kigge efter når barnet er ældre og har udfordringer, er om barnet kun søger en-til-en relationer når de leger. At de kan have svært ved at lege rollelege og vil hellere lege “systemlege”, hvor man bygger noget f.eks. eller de vil helst være kat eller hund, når der leges far, mor og børn. Barnet kan desuden have specifikke særinteresser.
Jeg selv samlede på ting, alt fra servietter, ølbrikker, frimærker, miniting og kaktusser og havde stor særinteresse indenfor heste og kunne alle hestens 200 knogler udenad i en alder af 9 år. Derudover var det svært for mig at være i pigegrupperne og jeg havde det bedst i en-til-en lege der handlede om at lege hest.
Et andet typisk tegn på et autisme-udfordret barn er “nedsmeltninger”. En autistisk nedsmeltning er et sted, barnet “kommer hen”, hvis det bliver overbelastet i en grad, som det ikke kan håndtere. Man vil som forælder opleve at barnet ikke kan trøstes, er aggressivt, råber og skriger og at det er “uden for rækkevidde”. Det kan være barnet rokker eller har andre gentagende bevægelser, eller i værste fald selvskader f.eks. ved at slå hovedet med væg eller gulv. Det bedste man kan gøre er at blive ved barnet, og tilbyde sin hjælp når det er klar til at modtage den igen og sørge for at barnet eller andre ikke kommer til skade. Jeg selv har oplevet mange nedsmeltninger i mit liv, men ikke før nu forstået kompleksiteten i sådan en. Man er, også som voksen, udenfor pædagogisk og den sunde fornufts rækkevidde, og det er en ufattelig ubehagelig tilstand der føles som verdens undergang og at man ikke har lyst til at være på jorden mere. Ikke som en trang til at dø, men man vil bare væk fra alle fordi andre minder en om, at man er anderledes og jeg føler mig til besvær. Og hvis man ender i en meget dyb nedsmeltning, kan man ikke komme ud af det selv. Jeg skal f.eks. have min mand til at hjælpe. En hjælp kan være afledning og et sceneskift, f.eks. en gåtur, og der skal ikke spørges om jeg vil, for det er umuligt at tage stilling til hvad jeg har lyst til. Det hjælper ikke at snakke om hvad der er glat, mens man er i det for, man kan intet forklare, og ved ikke hvorfor man har det som man har det. Så det nytter ikke meget at forsøge at tale til barnet, men forsøg kærligt og bestemt at få barnets fokus hen et andet sted. Stil ingen krav, da det vil sansynligvis eskalere nedsmeltningen.
ADHD/ADD
Med mindre man er hvad de fleste ser som en “typisk” ADHDér, hvilket er en dreng der kravler på væggene og har svært ved at sidde stille, er det ikke sikkert, man “bliver opdaget” før sidst i folkeskolen, eller senere i studietiden eller som jeg, da jeg blev 56 År. Læs min historie her.
Der er i øjeblikket en del uenighed omkring de to typer, AHDH og ADD. ADD er ADHDén uden hyperaktiviteten – men nogle, incl. jeg selv mener at det er en og samme sag, blot har den ene type udadvendt hyperaktivitet og den anden en indadvendt hyperaktivitet. Jeg selv har faktisk begge diagnoser, da jeg først blev udredt gennem i psykolog med speciale i ADHD og fik diagnosen ADHD. Men psykiateren var af anden mening og gav mig diagnosen ADD, da jeg ikke kravlede på væggene.
Men jeg mener jeg helt bestemt har ADHD, da min indre hyperaktivitet er en kæmpe udfordring. Jeg har i bund og grund har jeg bare lært at være den artige pige, og virkelig gjort mig umage for at sidde stille i skolen, eller til møder, eller i biografen.
Det kan derfor være svært at se ADHD/ADD hos piger før de begynder at udvikle symptomerne på overbelastning, som ofte fejlagtigt bliver til andre diagnoser. Så når en pige med AD(h)D begynder at udvikle angst eller depression, er det ofte et tegn på at de har overbelastet deres nervesystem gennem i lang tid, og nervesystem kommer derfor i kamp/flugt tilstand. Når man er i kamp/flugt tilstand vil krop og sind begynde at se fare overalt = angst. Læs mere her.
At være særligt sensitiv er et andet tegn på ADHD/ADD. Ens sanser er ofte skærpede. Kradsende mærker, strømper med sømme der generer, uld der kradser, høje lyde, lugte der generer. Jeg selv er ufatteligt generet af dårlige lugte, jeg hører alt og ser alle afvigende ting på min vej, som pletter på tøjet, støv, krummer i skægget på mænd og lignende. Og det er ufatteligt hårdt konstant at være på arbejde med at opfange de afvigende lyde, lugte og synsindtryk, og jeg har været det på mange af områderne på det ubevidste plan, og ikke fanget hvor stor en påvirkning det har været for mig. Så hvis dit barn bliver generet af lyde, lugt og kradsende tøj, kan det være tegn på en neurodivergent hjerne.
AuDHD
Der er mange overlap ved symptomer på autisme og ADHD/ADD. Og man kan desuden have begge diagnoser, hvilket betegnes som AuDHD (Autisme/ADHD). Det er en nyere betegnelse, som ikke er så kendt i Danmark endnu. Det er sådan jeg selv identificerer mig, men det blev først synlig for mig, da jeg begyndte at tage medicin. Medicinen fjernede mange af mine ADHD symptomer, og tilbage sad den autistiske del af mig og blev asocial, meget nørdet og indadvendt. Jeg kunne simpelthen ikke identificerer mig med den jeg blev. Jeg havde jo levet med begge sider i 56 år, men især mine ADHD egenskaber var fremtrædende, og har givet mig mange fede impulsive oplevelser og en ide´rigdom og kreativitet. Derfor stoppede jeg med min medicin efter et halvt år, og jeg genkendte straks mig selv igen. Men medicinen gav mig det, at jeg lærte min autistiske side at kende. Den havde være gemt under min festglade, sociale adfærd som min ADHD har med sig. Og derfor ved jeg nu, at jeg skal huske at sige nej til det sociale nogle gange, så jeg ikke overbelaster mig selv. Mange opdager først den autistiske side af sig selv, efter at man har brugt ADHD medicin et stykke tid og får herefter begge diagnoser.
Behandling
Mere information følger – ring på 20999114