Stress

Følgevirkningerne af stress kan være mange.
Du kan opleve træthed, hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Måske fungerer fordøjelsen ikke og du sover dårligt. Det kan være du har kort lunte, er i dårligt humør og føler depressionen presse sig på. Eller du begynder at føle angst og får måske angstanfald.
Det er utroligt vigtigt at reagere på de symptomer og gøre noget ved stress udløseren. Men det kan være lettere sagt end gjort.
Ofte kan man ikke se sig ud af en løsning, fordi der kan være rigtigt mange faktorer der spiller ind for at man kan komme ud af sin stress.

Der kan være utallige årsager til stress. Og hvad der påvirker én person påvirker måske ikke en anden. Så stress er en meget personlig ting, fordi vi reagerer forskelligt på press og fordi det er forskelligt hvad vi opfatter som press, alt efter hvilken bagage vi har med os.
Derfor kan stress være et sårbart emne, fordi man kan risikere at støde ind i manglende forståelse for, hvorfor man føler sig presset.
Stress kan opstå på baggrund af dårlig trivsel i et forhold eller i familien eller pga sygdom eller dødsfald. Arbejdsrelateret stress kan opstå hvis der er  dårlig ledelse eller arbejdsopgaver eller ansvarsområder der ikke er definerede ordentligt.
Det kan være du er “særligt sensitiv” og dit nervesystem bliver bombarderet med for mange informationer i løbet af dagen, og din indre “Burde, kunne, skulle” stemme presser dig for hårdt.
Jeg har prøvet stress på egen krop og ved hvad det vil sige at gå det igennem. Men jeg ved også hvad det vil sige at komme ud på den anden side efter den livsændring der skulle til for mig. Derfor er jeg godt klædt på til at støtte dig i at hjælpe dig selv videre.

Overset stress kan have meget store konsekvenser og man kan blive virkelig syg af det. Nogle kan blive så ramte at de bliver kronisk skadede. Hjernen kan simpelthen tage skade og man har svært ved at vende tilbage til en normal hverdag igen. Derudover kan stress udløse forhøjet blodtryk, sukkersyge, depression og hjerte-kar sygdomme m.m. Læs mere her.
Det kan være en langvarig process at få øje på at man er stresset, men erkendelsen er det første skridt til helbredelse.

Det er ofte mange ting der er i spil når man er blevet stresset, og derfor kan det virke meget uoverskueligt at tage fat om roden til stress.
At blive stress-fri er en lang og spændende process, hvor du får mulighed for at lære dig selv og dine grænser at kende. Måske kan du klare at komme igennem det selv, det kræver dog et solidt bagland. Ofte er det en god idé at få hjælp af en læge, terapeut eller coach.
Jeg kan afspænde dit nervesystem som er på overarbejde når du er presset.
Jeg afspænder nervesystemet med blide teknikker. Løsner muskel- og bindvævsspændinger og retter på skævheder der er i vejen for, at din krop kan få lov at slappe af.
Stillepunkt er en teknik, hvor jeg påvirker dit nervesystem direkte og får din krop til at falde til ro. Det vil føles som at falde ned i madrassen og man døser hen. Kroppen er i dyb afslapning og får nu mulighed for at regenerere og løsne op.
Behandlingen kan give en følelse af at kunne overkomme mere, så du vil få flere kræfter til at klare hverdagen og til få taget fat på den ændring du skal lave for at kvitte stress.

Andre udfordringer

Følgevirkninger af stress
Nakkeproblemer og smerter i hovedet
Lænde- og rygproblemer
Smerter i skuldrer, arme og ben