Spiseproblemer og dårlig mundmotorik hos baby

Symptomer:

Spiseproblemer kan vise sig på mange måder.
Det kan være baby gylper for meget og for ofte.
Mundmotorikken kan være dårlig, så baby har svært ved at tage begge eller ofte kun det ene bryst.
Eller symptomet kan være for meget luft og udspilet mave eller baby kan have koliksmerter. Baby kan også have svært ved at komme af med afføringen og der kan gå dage mellem det sker.

Årsager

Gylp i store mængder kan have den simple årsag, at baby har spist for meget og der ikke er plads til maden så den kommer op igen.
Men meget gylp kan også være forårsaget af en påvirket mavemund. Mavemunden er en lukkemuskel i overgangen mellem spiserøret og mavesækken, og kan nogen gange være presset op gennem mellemgulvsmusklen, og derfor have svært ved at lukke rigtigt. Så bliver maveindholdet let presset op i spiserøret igen og det giver refluks og dermed smerter eller hyppig gylp.
Årsagen til at mavemunden ikke fungerer kan være spændte muskler eller spændt bindevæv i mellemgulvet. Det kan komme af skævheder i kroppen eller smerter så musklerne bliver spændte.  Læs om skævheder i kroppen.

Udfordret mundmotorik hvor baby har svært ved at tage brystet eller flasken, kan opstå hvis baby er spændt eller skæv i kæben. En skæv kæbe kan opstå, hvis der under fødslen opstår en blokering mellem de øverste nakkehvirvler. Fordi nakkehvirvlerne ikke sidder på kraniebunden som de skal, vil de skubbe til kraniets knogler, så de bliver assymmetriske og kæben kan dermed bliver skæv.
Blokeringen kan også betyde, at det er svært for baby at se til den ene side. Det bliver derfor ubehageligt at ligge til den spændte side. Det kan være svært at tage det ene bryst og baby kan komme til at sutte skævt og ødelægge brystvorten, hvilket er meet smertefuldt.
En blokering i nakken vil ofte have andre symptomer også, læs mere her.

Stramt tungebånd/kindbånd/læbebånd forhindrer baby i at få ordentlig fat i bryst eller sut på flasken og baby kan også have svært ved at få lavet et ordentligt vakuum med tungen.

Se mere om årsagen til dårlig fordøjelse under kolik.

Konsekvenser

Gylp i store mængder er ikke farligt, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det ikke går ud over trivslen, fordi barnet får for lidt mad og væske.

Dårlig mundmotorik kan være årsag til, at barnet ikke får nok at spise eller ødelægger brystet, så man må opgive amningen. Skævhederne, spændingerne og den dårlige mundmotorik kan desuden forårsage andre problemer, f.eks. søvnproblemer, forstoppelse, samt uro og hyperaktivitet. Baby kan desuden blive forsinket i den motoriske udvikling, fordi den hele tiden skal kompensere for en skæv krop. Læs mere her.

Stramt tungebånd/kindbånd/læbebånd gør at baby ofte kommer til at sluge luft, og kan som følge af det få ondt i maven og kolik og måske for meget gylp. Læs mere om kolik.

Det giver ofte også baby almindelig utilfredshed, fordi han/hun ikke kan få ordentlig fat og dermed ikke bliver ordentlig mæt, og som konesekvens vil ammes ofte, hvilket kan føre til ødelagte brystvorter og manglende sammenhængende søvn.

Læs mere om konsekvenserne af dårlig fordøjelse her.

Behandling

De blokerede nakkehvirvler rettes med meget blide “Ret Ryg og Nakke” teknikker som løsner bindevæv og muskler.
Når der er løsnet op for eventuelle låsninger, kan barnet begynde at bevæge sig frit igen. Kraniets bindevæv løsnes så kranieknoglerne kan falde på plads, hvis der er opstået assymmetri. Herefter har kæben mulighed for at falde på plads. Der kan stadig være spændinger i muskler og bindevæv, som skal have et par behandlinger.
Det kan desuden være nødvending at løsne babyens tyggemuskler.
Det er heller ikke altid det er muligt at løsne nakken første gang, hvis baby har haft ondt længe. Så behandles den “indirekte” og når der er blevet løsnet omkring nakken vil det være muligt at løsne den uden at baby bliver ked af det.

Maven masseres med blid “Organmassage”, så muskler og bindevæv løsnes og mavemunden igen får plads til at fungere og lukke til.

Forældrerne skal desuden støtte barnets hoved godt efter behandlingen, så nakken får rigtigt god støtte.


I skal altid forbi lægen eller sundhedsplejersken, for at udelukke andre årsager.

Andre udfordringer:

Fladt baghoved
Kolik
Spiseproblemer
Søvnproblemer
Uro og utrøstelig gråd
Skævheder og Spændinger