Uro og gråd hos baby

Symptomer:

Det er fortvivlende at have en urolig baby, når man har gjort alt efter bogen. Man har givet det mad, tør ble, søvn. Men din baby er fortsat utrøstelig og urolig.
Lægen og sundhedsplejersken kan heller ikke finde nogen årsag.
Som forælder kan man ofte mærke når der er noget galt, selvom man får at vide at dit barn er rask.
Især første gangs forældre kan blive mødt med den misforståede bemærkning om, “at babyer græder altså”.
Du skal stole på din mavefornemmelse og du kender dit barn bedst. Hvis det græder utrøsteligt og virker uroligt og “surt”, skal du ikke slå dig til tåls med, at det nok er din babys natur at være i dårligt humør og sur.
Min egen søn var meget “sur” og rynkede bryn da han var få uger gammel. Og jeg så ikke andet end en utilfreds og sur baby hele tiden. Indtil han fik behandling og jeg i glimt begyndte at se et åbent nysgerrigt og glad blik. Han havde ondt i maven og det var årsagen til hans “sure” væsen. Læs mere om kolik.
Det kan også være du oplever dit barn sover dårligt og kun tager korte lure gennem dagen.
Eller måske er moro-refleksen øget, han sveder meget og hænderne er knyttede mere end normalt.

Årsager

Hvis din baby er utrøstelig og urolig er der ofte en årsag.
Som voksne har vi lært strategier til at udholde moderat smerte, stress og uro i kroppen.
Det har din baby ikke lært endnu. Så hvis din baby er spændt i muskler, har ondt i maven eller føler sig stresset, er dens strategi at græde, for at fortælle dig, at den har det dårligt eller mangler noget. Det er ikke min erfaring at baby græder bare fordi den har lyst og er “sur”.

Når baby bliver født, kan der komme en blokering i de øverste nakkehvirvler (Kiss Syndrom). Det kan ske hvis baby f.eks. har stået skævt i mors bækken før fødslen, er født ved kejsersnit, er taget med tang eller kop eller er født stjernekigger.
Baby kan have fået skæv eller låst hofte, hvilket kan ske hvis den f.eks. den bliver trukket ud ved benene ved et kejsersnit.
Skævheder kan give smerter og muskelspændinger, nerverne bliver klemte og kroppen bliver stresset. Og det kan give den uro og gråd du oplever.

Du kan desuden opleve kolik, spiseproblemer, søvnproblemer o.l.

Konsekvenser

Nogle babyer retter selv eventuelle skævheder i løbet af de første levemåneder. Men det er efter måneder med uro, gråd og smerter.
Hos de babyer der ikke retter sig selv eller får hjælp gennem behandling, vil nervesystemet blive klemt og mere og mere belastet.
Uroen og gråden udtrætter din baby, som kan blive forsinket i sin motoriske udvikling, fordi den hele tiden skal kompensere for en skæv krop.
Generne kan forfølge barnet helt op i skolealderen, hvor det stadig skal kompensere for en skæv krop, hvilket går ud over den sansemotoriske og motoriske udvikling. Barnet kan få problemer med indlæring, kan blive klodset, få koncentrationsbesvær, aggressiv adfærd eller ADHD lignende symptomer. Disse symptomer kan være følgerne af et ubehandlet Kiss Syndrom som derved bliver til et Kidd Syndrom. 

Behandling

En skæv nakke eller et skævt bækken rettes med meget blide “Ret Ryg og Nakke” teknikker, som løsner bindevæv og muskler og retter op på eventuelle låste hvirvler.
Når spændinger og smerter er væk, kan dit barns nervesystem få mulighed for at slappe af og kroppen kan få ro.
De fleste babyer nyder behandlingen og slapper fint af under den fordi behandlingen er så blid.
I få tilfælde oplever jeg, at baby har meget ondt når de kommer til første behandling. Babyer der har meget ondt og er meget stressede kan ofte ikke klare ret meget behandling første gang. Måske kun 10 minutter. Men trods den korte behandling, kan den gøre stor forskel. Der skal ikke meget til for at løsne spændinger hos de helt små babyer fordi “skaden” er ny.
Jeg samarbejder meget med jer som forældre om jeres barn og behandlingen foregår på jeres og barnets præmisser. Hvor det giver mening vil i få nogle teknikker med hjem, så I kan hjælpe jeres barn.

Symptomer

Fladt baghoved
Kolik
Spiseproblemer
Søvnproblemer
Uro og utrøstelig gråd
Skævheder og Spændinger