Så er det sidste dag i klinikken før ferien. Og jeg har været så heldig med at slutte af med en hjemmebehandling af en kun 32 timer gammel baby. Forældrene har fået behandlet deres 1. barn hos mig, og ved hvor godt det er, lige at få tjekket sin nyfødte igennem for spændinger og skævheder. Pigen her var kommet hurtigt ud til sidst og havde en favoritside at lægge hovedet til, og en højre skulder, der var trukket op. Og hun var lidt plaget af det allerede, og det viste hun ved et meget stort suttebehov, og hun lå næsten ved brystet hele tiden for at blive trøstet.
Det første ribben sad i spænd, jeg fik det løsnet sammen med de muskelspændinger der sad omkring. De næste uger vil vise om hun skal há en behandling mere efter ferien. Heldigvis er mor god til selv at løsne hende, så hun fortsætter hvor jeg slap i ferien, sammen med en enkelt lille øvelse de skal lave med hende, så det ikke sætter sig fast igen.
Hvis du har mistanke om at din baby ikke trives, så kontakt mig for en tid. Jeg åbner igen d. 1. august, men du kan lægge besked på kontakt@trinesuppli.dk eller 2099 9114 og jeg kontakter dig når ferien er slut.